07.02.2012

Ny VIDA hjemmeside

VIDA's hjemmeside er flyttet over i et andet system, et Open Source CMS kaldet Drupal.
Open Source betyder, at softwaren er gratis, og at alle kan bidrage med nye moduler. Således har flere end 1.000 udviklere over hele verden bidraget til den løbende udvikling af Drupal.

Drupal bruges af både små og store virksomheder som f.eks. Dansk Design Center, TV2, Journalisten, Berlingske Media og Det Hvide Hus m.m.fl.

Se mere på www.drupal.org eller hør om Drupal i Harddisken.

Hvad betyder Drupal for VIDA.
Vi valgte at omlægge hjemmesiden til Drupal, så VIDA kunne få et professionelt, prisbilligt og ikke mindst brugervenligt system, som alle i bestyrelsen kan finde ud af at bruge.

I første omgang vil I nok ikke kunne se de store forandringer på hjemmesiden, men det er vores mål, at vi vil bruge hjemmesiden mere aktivt fremover, så den bliver en naturlig del af den platform, vi bruger til markedsføring, information og kommunikation med vores medlemmer.

Det er firmaet Halibut ApS, der har hjulpet os med selve omlægningen.


Log-in til hjemmesiden
Overflytningen til andet CMS betyder, at dit gamle log-in til hjemmesiden ikke virker mere. Så hvis du ønsker at se de dokumenter og præsentationer fra vores seminarer, som kræver log-in, så send en mail til Helle Manscher, helle@halibut.dk.