07.02.2012

Medlemsbesøg hos DR: Digitalisering af DR's arkiver.

9. november kl. 16-18

I forbindelse med planlægningen af flytningen til DR Byen gennemførte DR i 2005 en omfattende analyse af arkiverne og fandt, at mange af de tidligere produktionsformater var forvitringstruede. Samtidig begyndte internationale arkivorganisationer som FIAT/IFTA og Presto Space at anbefale digitalarkivering. Arkivets status og den internationale medieudvikling medførte, at DR herefter valgte at arbejde intensivt på at sikre den fælles nationale kulturarv gennem digitalisering.

Mediearkivet, som nu er hjertet i DRs produktionssystem, er et centralt asset management-system, hvor alle DRs produktionsmaterialer og relateret information samles og arkiveres.

I fremtiden er sikring af arkivmaterialerne ikke længere et problem, da alt DR materiale "fødes" digitalt og arkiveres i Mediearkivet, som har en fuld backup-løsning. Dette bevirker, at alt materiale er gemt i minimum 2 eksemplarer på et redundant system.

Teamleder Ole Hybæk, der har været en central figur igennem hele digitaliseringsprojekt og projekt "arkivering ved kilden", vil fortælle om DRs Mediearkiv.

Der vil være lidt mad og drikke efter arrangementet.
Tilmelding skal ske til info@vida-forum.dk med oplysning om deltagernavn(e) samt virksomhed.

Mødested:
Vi mødes i receptionen i
DR Byen, Emil Holms Kanal 20
0999 Kbh. C


Dato: 
9 November, 2010 - 16:00 - 18:00